Sankt Hans Fest 2026.
Begunstiget at flot vejr hele dagen blev udgaven af sankthansfesten lørdag 20. juni 2026 en stor succes.
Som altid samledes ca. 30 deltagere hos Dagmar og Peder i nr. 64 kl. 10, og denne gang var der mere tid til pleje af fortove, veje og vendepladsen, fordi en aktiv flok havde rejst festteltet allerede torsdag aften.
Efter halvanden times intensivt arbejde med trimmer, hakkejern og koste viste Indkilden sig igen fra den flotteste og misundelsesværdige side.
Derefter blev der nydt fortjent øl, vand og ikke mindst grillpølser på terrassen hos Dagmar og Peder, hvor snakken gik lystigt og mange blev opdateret på historien og livet i vores gode foreningen.
Om aftenen kunne ca. 45 deltagere nyde helstegt pattegris med tilbehør fra Le Chef (Støvring). At dømme på tilbagemeldinger med stor tilfredshed.
Aftenens højdepunkt var nyskabelsen, det amerikanske lotteri, hvor mange sponsorer havde begavet spillet med flotte præmier.
Ingen problemer med at få de 200 lodder udsolgt.
Derefter samledes man vanligt tro ved Indkilden og sang Midsommervisen, mens bålet brændte ud, og Dannebrog vajede flot for første gang tæt på.
Det var glædeligt at deltage i den rigtige gode stemning hele aftenen, og for mange sluttede sammenkomsten først langt efter midnat.
Sankthansfesten 2027 faldet lidt sent – nemlig lørdag 26. juni (altid den lørdag, der er nærmest selve sankthansaften).
Noter gerne det!
Foto: De skønne situationer fra dagen, som følger med her, er fanget af Lene Vandtved (nr. 74).
Venlig hilsen
Flemming Kristensen

